FOR PRIVATE

 

Rigtig mange familier støder på udfordringer i kontakten med skolen, skolepsykologen, kommunen, opholdsstedet, plejefamilien, sygehuset eller kommunen.

Hos Rixen, kan du få hjælp til at forbedre samarbejdet, hvor du har brug for det.

Igennem forløbet kan jeg hjælpe dig med følgende:

-   En personlig handleplan for at nå dine mål og ændre din retning

-   En personlig hensigtserklæring på hvor du vil udvikle dig

-   Hvilke relationer har du?

-   Hvilke Styrker har du?

-   Hvilke svagheder har du?

-   Hvor hentes din energi?

-   Hvad er dine værdier og hvilken betydning har de for dine valg?

-   Er der vaner eller mønstre, som bliver fastholdt? På trods af modsat ønske?

-   Hvilke områder føler du dig specielt udfordret på?

Tilbud om en støtteperson Vejledningens pkt. 376.

Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt, at være opmærksom på de forældre, som pga. af funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmmede forældre, der har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.

 

Det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen og dække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har betydning for børnene også under anbringelsen.

 

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpe med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre - også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet.

 

Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.

 

Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selve anbringelsen.

Da det er vigtigt:

.  at det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge,

.  at forældre selv kan vælge den konkrete støtteperson,

.  at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,

.  at støttepersonen er fleksibel

.  at støttepersonen har en vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, der bør stilles til en støtteperson,

vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over "kvalificerede støttepersoner", som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke familien fra selv at fremkomme med forslag til en egnet person. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrene tildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes.

 

Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder. Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen.

Det er vigtigt, at mentor opfatter forløbet som en proces, hvor den unge får mulighed for selv at opleve og mærke, når der sker forandringer i egen adfærd og handlemønstre – også når det ikke forløber så godt. Hensigten med forløbet er, at uhensigtsmæssig adfærd/handlemønstre og personlige mønstre langsomt får lov til at blive synlige mellem mentor og den unge og at de sammen arbejder frem mod at forandre den unges livsbetingelser – både til fordel for individet, men også samfundet.

Mentor påtager sig ansvaret for at motivere den unde i processen til at kunne mestre eget liv.

I et samfundsmæssigt perspektiv vil den positive udvikling, som mentor og den unge skaber sammen medvirke til, at den unge får lettere ved at starte på eller fastholde en uddannelse og et arbejde. Den unge vil også få nogle menneskelige ressourcer, som kan medvirke til ”et bedre liv på sigt”.

Der er således mange faktorer, som kan spille ind og kan være en medvirkende til, at en ung med et mentorforløb kan få en bedre og nemmere tilværelse. Desuden er der tale om, at inddrage civilsamfundet i det offentlige regi, hvor udvikling af mentorordningen, kan skabe nytænkning og tilføre nye ressourcer til samfundet.